Virksomheden

Om virksomheden

 F. Ad. Müller Söhne er specialister i fremstilling og tilpasning af øjenproteser af glas. Tilpasning af øjenproteser foretages i vores faste konsultationer eller på de lokaliteter og hospitaler, som vi besøger. Konsultationstiderne offentliggøres en gang om året i vores rejseplan.

Tilpasning af en øjenprotese er ikke et kirurgisk indgreb, men foretages ved et besøg af en times varighed hos vores specialister. Med en øjenprotese kan patienter, som har mistet et øje ved en ulykke, ved sygdom eller på anden vis, få et kunstigt fremstillet øje, som ligner det tilbageværende øje meget.

F.Ad. Müller Söhne AB har et tæt samarbejde med sin tyske søstervirksomhed i Wiesbaden i nærheden af Frankfurt. Virksomhederne sender hvert år specialister - eller okularister, som de kaldes - til otte europæiske lande, deriblandt Sverige, Danmark, Norge og Finland.

F.Ad. Müller Söhne er et familieforetagende, som nu drives af femte generation. Virksomheden blev grundlagt i det tidligere Østtyskland i 1860 og flyttede tolv år senere til sin nuværende beliggenhed i Wiesbaden.

 Tyskland var virksomheden tidligt aktiv inden for udvikling af øjenproteser i glas. Grundlæggerens sønner beskrev allerede i 1910 i bogen 'Det kunstigt fremstillede øje' den teknik, som i hovedtræk anvendes den dag i dag. De forskellige glasmaterialer, som danner basis for øjenproteserne, fremstilles stadig det sted i Østtyskland, hvor virksomheden blev grundlagt.

Vi besøger øjenhospitaler og synscentraler i Odense, Århus, København og Sønderborg mindst en gang om året. Der skal bestilles tid til alle besøg i vores konsultationer.

Man bliver okularist ved at stå i lære. F.Ad. Müller Söhne i Wiesbaden uddanner selv okularister til virksomheden, en uddannelse, som det tager i alt seks år at gennemføre. Det tyske okularistforbund (DOG) står for eksaminationen.

 Efter fire års læretid udføres et svendestykke, hvorefter man bliver okularistassistent. Efter yderligere to år udføres et mesterstykke, hvorefter man kan kalde sig diplomokularist. En dygtig okularist bliver man dog først efter mange år i faget.

Læs mere om øjenproteser, og hvordan fremstilling og tilpasning foregår, på vores øvrige websider. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til informationen, bedes du kontakte os. Du kan komme i kontakt med os på denne adress.